Gå til indhold
30,6 mio. kr. til eldrevne varmepumper i fjernvarmesektoren

Nyhed -

30,6 mio. kr. til eldrevne varmepumper i fjernvarmesektoren

Energistyrelsen tildeler støtte til 12 fjernvarmeværkers investeringer i store, eldrevne varmepumper for i alt 30,6 mio. kr. Tilskudsordningen har til formål at fortrænge kul, olie eller naturgas i fjernvarmeproduktionen i Danmark. Flere af projekterne forventes at starte op i løbet af de kommende måneder, og alle forventes at være idriftsat senest i 2024.


Energistyrelsen giver nu tilsagn på 30,6 mio. kr. fra tilskudsordningen ”Etableringsstøtte til eldrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion” til 12 varmepumpeprojekter.

Varmepumperne medvirker til at fortrænge fossile brændsler i fjernvarmeproduktionen, ligesom de forbedrer udnyttelsen af den varierende strøm fra vindmøllerne. Dermed bidrager projekterne til den grønne omstilling i fjernvarmesektoren i Danmark.

Der vil i efteråret 2021 blive afholdt endnu en ansøgningsrunde, hvor resten af midlerne i puljen kan tildeles. Mere information vil løbende blive lagt på Energistyrelsens hjemmeside.

Fakta

  • Virksomheder med en fjernvarmeproduktion baseret på mindst 50% kul, olie eller naturgas har mulighed for at søge tilskud til en eldrevet varmepumpe.
  • Tilskudsordningens første ansøgningsrunde sluttede 1. maj 2021. Anden ansøgningsrunde kommer til efteråret 2021.
  • Energistyrelsen har modtaget i alt 12 ansøgninger om varmepumpeprojekter fra interesserede værker. Ansøgningerne omfattede opstilling af eldrevne varmepumper med en samlet varmekapacitet på 67,2 MW og med en samlet anlægspris på ca. 500 mio. kr.
  • De 12 tilsagn udmønter i alt støtte 30,6 mio. kr. ud af en støtteramme på 60,9 mio. kr.

Kontakt

Fuldmægtig Morten Reckweg, tlf: 33 95 08 85, e-mail: mbrw@ens.dk
Fuldmægtig William Vergo, tlf: 33 95 08 94, e-mail: wkkv@ens.dk

Emner

Tags

Pressekontakt

Ture Falbe-Hansen

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46
Morten Christensen

Morten Christensen

Pressekontakt Teamleder for Presse & Kommunikation Energistyrelsen +45 33 92 68 58

Welcome to Energistyrelsen!

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark