Gå til indhold
Energistyrelsen indkalder idéer og forslag til miljøvurderingen af planen for Energiø Nordsøen

Nyhed -

Energistyrelsen indkalder idéer og forslag til miljøvurderingen af planen for Energiø Nordsøen

Energistyrelsen inviterer borgere, virksomheder, myndigheder og andre med interesse i den kommende Energiø Nordsøen til at indsende deres ideer og forslag til, hvad der skal indgå i miljøvurderingen af planen for Energiø Nordsøen.

Idéhøringen løber over en periode på fem uger - fra mandag den 23. august til mandag den 27. september 2021.

Læs det relevante høringsmateriale samt information om, hvordan man deltager i høringen mv. 

Efter høringen vil Energistyrelsen bl.a. på baggrund af høringssvarene beslutte, hvilke emner og miljøpåvirkninger, der skal belyses i miljøvurderingen.

Resultatet af disse miljøvurderinger forventes fremlagt i 2. offentlige høring i foråret/sommer 2022.

Informationsmøde og yderligere information

På et online møde d. 14. september kl. 13:00-14:30 giver Energistyrelsen og Energinet information om den planlagte miljøvurdering af planen for Energiø Nordsøen. På mødet vil der være tid til, at du kan stille spørgsmål eller komme med input og kommentarer til høringsmaterialet. Du kan tilmelde dig det online møde her: www.energinet.dk/onlinemoede-miljoevurdering-energioe-nordsoeen.

Læs yderligere information om udbuddet for den inddæmmede ø.

Kontakt:

Pressechef, Ture Falbe-Hansen (tfh@ens.dk), telefon (+45) 25 13 78 46

Fuldmægtig, Susannah Keller Finn (shkf@ens.dk), telefon (+45) 33 95 09 12

Emner

Tags

Pressekontakt

Ture Falbe-Hansen

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46
Morten Christensen

Morten Christensen

Pressekontakt Teamleder for Presse & Kommunikation Energistyrelsen +45 33 92 68 58

Relaterede nyheder

Velkommen til Energistyrelsen!

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark