Gå til indhold
Billede: Colourbox
Billede: Colourbox

Nyhed -

Energistyrelsen udgiver Grøn Industrianalyse

Danmarks industrisektor er en vigtig brik i den grønne omstilling. Grøn Industrianalyse giver indblik i industriens energianvendelse og procesrelaterede udledninger, samt overblik over teknologiske muligheder for omstilling og reduktioner.

Grøn Industrianalyse viser, at der kan findes teknologiske løsninger til at omstille store dele af de energirelaterede udledninger fra industrien. Analysen går skridtet videre til også at identificere barriererne for en omstilling, der primært er at finde i omkostningen på en grøn industri, samt tilstrækkelig viden om de eksisterende og kommende omstillingsmuligheder. Det er nødvendigt med et fokus på både brændsler, produktsammensætning og fremstillingsmetoder for at reducere industriens udledninger så effektivt som muligt.

Analysen har fokus på virksomhedernes oplevede barrierer for en omstilling og bidrager til en dybere forståelse af industrien til gavn for kommende tiltag på området.

Analysen fokuserer på ca. 15 procent af de samlede danske CO2e udledninger i 2030 fordelt på sektorerne fremstillingserhverv, raffinaderier og den interne transport i landbrug, fiskeri samt byggeri og anlæg.

Læs analysen her

Baggrund

Grøn Industrianalyse stammer fra Klimaaftalen for energi og industri mv. af d. 22. juni 2020. Her blev det fastlagt, at analysen skulle identificere potentialer og barrierer for udfasning af fossile brændsler i erhverv med særligt fokus på de dele af virksomhedernes procesenergiforbrug, hvor der i dag er begrænsede muligheder for fossiludfasning.

Indsigterne fra analysen er med til at danne baggrund for Energistyrelsens indsatser, der skal hjælpe Danmark i mål med de nødvendige reduktioner - også fra industrisektoren.

Kontakt

Fuldmægtig Astrid Kuijers Hostrup, tlf. 3392 6809, akho@ens.dk

Presserådgiver Laura Andersen, tlf. 3395 0906, lrsn@ens.dk

Emner

Kategorier

Pressekontakt

Ture Falbe-Hansen

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46
Laura Andersen

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06

Velkommen til Energistyrelsen!

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark