Få vores nyheder på mail

Høring: Global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats

Nyhed   •   Nov 16, 2020 15:52 CET

Billede: Colourbox

Mandag d. 23. november 2020 sender Energistyrelsen beskrivelse af overordnet tilgang og indhold i den globale afrapportering i høring. Energistyrelsen inviterer samtidig til et høringsmøde torsdag den 26. nov. fra 10.00 – 12.00, hvor elementerne i høringsmaterialet udfoldes og hvor der vil være mulighed for at stille uddybende spørgsmål.


Det fremgår af klimaloven, at Energistyrelsen skal udarbejde en årlig global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats. Formålet med afrapporteringen er at synliggøre Danmarks globale påvirkning af klimaet.

Da det er første gang den globale afrapportering udarbejdes, lægges der op til en todelt høringsproces, hvor der i første omgang fremlægges metodiske overvejelser, og senere selve afrapporteringen.

Første del af høringsprocessen løber fra mandag den 23. nov. og 14 dage frem. Mandag den 23. nov. vil Energistyrelsen således på ENS.dk offentliggøre beskrivelse af overordnet tilgang og indhold i den globale afrapportering 2021.

Energistyrelsen inviterer samtidig til et høringsmøde torsdag den 26. nov. fra 10.00 – 12.00, hvor elementerne i høringsmaterialet udfoldes og hvor der vil være mulighed for at stille uddybende spørgsmål.

Anden del af høringen vil finde sted i april 2021, hvor den samlede globale afrapportering sendes i ekstern høring.

Se materialet på Energistyrelsens hjemmeside

Kontakt

Chefkonsulent Lars Georg Jensen (lgj@ens.dk), tlf. 25 38 28 72
Specialkonsulent Ida Marie Retoft (imret@ens.dk), tlf. 33926812