Gå til indhold
Billede: Unsplash.com
Billede: Unsplash.com

Nyhed -

Høring: Indkaldelse af idéer til miljøkonsekvensrapport for Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark

Energistyrelsen og Miljøstyrelsen igangsætter nu en idéfasehøring om indhold af miljøkonsekvensrapporten for Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark. Borgere, organisationer, myndigheder samt andre, der kan blive berørt af projektet, har mulighed for at komme med forslag til, hvad der skal indgå i miljøkonsekvensrapporten for projektet.


Ideer og forslag sendes til Energistyrelsen

Energistyrelsen og Miljøstyrelsen opfordrer offentligheden og berørte myndigheder til at indsende idéer og forslag til indholdet af den miljøkonsekvensrapport, som bygherre skal udarbejde. Høringssvar skal sendes til Energistyrelsen senest den 2. december 2021.

Høringssvar skal sendes til Energistyrelsen per mail til: open-door@ens.dk eller med almindelig post til: Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V. Alle høringssvar skal være mærket med ”Høringssvar til Jammerland Bugt Havmøllepark” og med journalnummeret: 2019-5937.

Se materiale til idefasen for miljøvurdering af Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark

Rapporten bliver sendt i otte ugers høring

Når der er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for projektet, vil Energistyrelsen og Miljøstyrelsen sende rapporten i en otte ugers offentlig høring. Energistyrelsen tager først endelig stilling til, om der kan gives etableringstilladelse til projektet, når der har været gennemført en offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten. Ligeledes vil Miljøstyrelsen efter de otte ugers offentlig høring tage stilling til, om der kan meddeles miljøvurderingstilladelse til projektet.

Fakta- og baggrund om projektet

  • Energistyrelsen gav i 2014 European Energy tilladelse til at gennemføre forundersøgelser for en havvindmøllepark i Jammerland Bugt.
  • Tilladelsen er senere overdraget til selskabet Jammerland Bay Nearshore A/S, der ejes af European Energy A/S.
  • European Energy ønsker at opstille 34-60 havmøller (max. 240 MW) i et område i Jammerland Bugt, øst for Storebælt.
  • Mølleområdet plus korridoren til kablet dækker et samlet havareal på ca. 31 km2, og afstanden fra mølleområdet til den nærmest kyst i Jammerland Bugt er ca. 6 km. Havmølleparken forventes tilsluttet en eksisterende transformerstation på Asnæsværket.
  • Energistyrelsen gennemførte i perioden den 27. december 2018 til den 28. februar 2019 en offentlig høring af en tidligere miljøkonsekvensrapport for Jammerland Bugt Kystnær Havvindmøllepark. På baggrund af Energiklagenævnets afgørelse af 20. december 2018 vedr. Vesterhav Syd Havvindmølleprojekt skal den tidligere miljøkonsekvensrapport for Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark opdateres.

Materiale

Energistyrelsen afsluttede i februar 2019 en offentlig høring af VVM-redegørelse af 12. november 2018 for Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark og udarbejdede et høringsnotat fra den offentlige høring.

Der kan læses mere om projektet på Energistyrelsens hjemmeside.

Kontakt

Høringssvar kan sendes til Energistyrelsen på open-door@ens.dk

Emner

Pressekontakt

Ture Falbe-Hansen

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46
Morten Christensen

Morten Christensen

Pressekontakt Teamleder for Presse & Kommunikation Energistyrelsen +45 33 92 68 58

Laura Andersen

Pressekontakt Fuldmægtig +45 33 95 09 06

Velkommen til Energistyrelsen!

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark