Få vores nyheder på mail

Kom til informationsmøde om bredbåndspuljen

Nyhed   •   Jun 10, 2020 14:51 CEST

Billede: Colourbox

Med lempelsen af forsamlingsforbuddet som følge af COVID-19 har Energistyrelsen igen mulighed for at holde informationsmøder om bredbåndspuljen. De første møder afholdes allerede i næste uge.

Det er nu, du skal i gang med at forberede et lokalt bredbåndsprojekt, hvis du skal søge om tilskud fra bredbåndspuljen i 2020. Der er 100 mio. kr. i puljen. Ansøgningsrunden åbnede den 29. maj, og der er ansøgningsfrist den 26. oktober 2020. Du finder information om bredbåndspuljen på Energistyrelsens hjemmeside.

Der kan søges om tilskud til lokale bredbåndsprojekter i områder, hvor bredbåndsdækningen er meget dårlig. For at være tilskudsberettiget, må en adresse højst have mulighed for at få bredbånd med en hastighed på 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload. Der må ikke være udsigt til, at der vil komme bedre bredbånd på kommercielle vilkår inden tre år.


De første informationsmøder afholdes i næste uge

Med lempelsen af forsamlingsforbuddet har Energistyrelsen igen i år mulighed for at holde informationsmøder om bredbåndspuljen. Der holdes møder følgende steder:


Østjylland

Dato: Tirsdag den 16. juni, kl. 16-18

Sted: Gudenåcentret, Kirkevej 10, 7160 Tørring

Tilmeldingsfrist: Mandag den 15. juni 2020


Vestsjælland

Dato: Onsdag den 17. juni, kl. 16-18

Sted: Slagelse Kommune, Auditoriet, Torvegade 15, 4200 Slagelse

Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 16. juni 2020


Midt- og Vestjylland

Dato: Torsdag den 18. juni, kl. 16-18

Sted: Vestjyllands Kunstpavillon, Henning Larsens Vej 3, 6920 Videbæk

Tilmeldingsfrist: Onsdag den 17. juni 2020


Syd- og Midtsjælland

Dato: Mandag den 22. juni kl. 16-18

Sted: Kultunariet, Søndergade 12, 4690 Haslev

Tilmeldingsfrist: Fredag den 19. juni 2020


Himmerland

Dato: Onsdag den 24 juni, kl. 16-18

Sted: Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord, Skibsgade 35, 9500 Hobro

Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 23. juni 2020


Fyn

Dato: Torsdag den 25. juni kl. 16.30-18.30

Sted: Forskerparken, Auditoriet, Forskerparken 10, 5230 Odense M

Tilmeldingsfrist: Onsdag den 24. juni 2020


Tilmelding

Der er et begrænset antal pladser til de enkelte møder. Derfor er det vigtigt, at man tilmelder sig. Send en mail til tele@ens.dk med oplysning om, hvem du er, og hvilket møde du gerne vil deltage i. Møderne vil blive afviklet i overensstemmelse med retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne.


Vigtige datoer

29. maj

Ansøgningsrunden for 2020 blev igangsat
Energistyrelsens kort med oplysning om alle tilskudsberettigede adresser blev offentliggjort på bredbaandspulje.ens.dk.

25. august

Sidste frist for at borgere, kommuner m.v. kan gøre indsigelse mod oplysninger på kortet over tilskudsberettigede adresser

21. september

Sidste frist for at annoncere projekter med henblik på at kunne indgå aftale med en udbyder

26. oktober

Ansøgningsfrist


Nyhedsbrev

Alle interesserede har mulighed for at modtage Energistyrelsens elektroniske nyhedsbrev om puljen. Nyhedsbrevet udsendes efter behov, når der er relevant nyt. Tilmelding til nyhedsbrevet kan ske her.


Baggrund

Bredbåndspuljen har til formål at støtte udrulningen af bredbånd i lokalområder med dårlig dækning. For at være tilskudsberettiget må en adresse højst have adgang til bredbånd med en hastighed på 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload. Der kan gives tilskud til hurtigt bredbånd på adresser, som er registrerede som boliger, virksomheder eller sommerhuse. Adresser, som er beliggende i byzone, er ikke tilskuds­berettigede.

For at opnå mulighed for tilskud fra puljen skal man slå sig sammen lokalt for at forberede et bredbåndsprojekt. Projektet skal indgå partnerskab med en bredbåndsudbyder og kan derefter søge om tilskud. Der er 100 mio. kr. i puljen i 2020.

Læs mere om bredbåndspuljen og ansøgningsprocessen på Energistyrelsens hjemmeside.


Kontakt

Fuldmægtig Christine Pallesen, 33 92 68 95, cpa@ens.dk

Telegrafinspektør Jane Ørum, 33 92 76 00, jpo@ens.dk

Chefkonsulent Henrik Kjær, 33 92 79 13, hkj@ens.dk