Få vores nyheder på mail

Offentlig høring af VVM-redegørelse for Jammerland Bugt Havmøllepark

Nyhed   •   Dec 21, 2018 12:35 CET

Foto: René Deleuran Mølgaard Andersen, Colourbox.

Energistyrelsen sender den 27. december en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) og tilhørende miljørapporter for Jammerland Bugt Havmøllepark i offentlig høring. Der afholdes borgermøde om projektet den 16. januar 2019.

Energistyrelsen sender den 27. december en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) og tilhørende miljørapporter for Jammerland Bugt Havmøllepark i offentlig høring. Materialet er i offentlig høring i perioden fra den 27. december 2018 til 28. februar 2019 og kan allerede nu findes på Energistyrelsens hjemmeside.

Selskabet Jammerland Bay Nearshore A/S ønsker at opstille 34-60 havmøller (max. 240 MW) i et område i Jammerland Bugt, øst for Storebælt. Mølleområdet plus korridoren til kablet dækker et samlet havareal på ca. 31 km2, og afstanden fra mølleområdet til den nærmest kyst i Jammerland Bugt er ca. 6 km. Havmølleparken forventes tilsluttet en eksisterende transformerstation på Asnæsværket.

Borgermøde den 16. januar 2019

Orbicon A/S afholder på vegne af bygherre et borgermøde, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål til projektet og VVM-redegørelsen.

Borgermødet om projektet afholdes d. 16. januar 2019 kl. 17.30-20.00 i Kalundborghallen, Munkesøgade 2, 4400 Kalundborg.

Tilmelding til borgermødet skal ske på tilmelding@europeanenergy.dk. Frist for tilmelding er d. 13. januar 2019.

Høringssvar kan sendes til Energistyrelsen på open-door@ens.dk.

Frist for indgivelse af bemærkninger er 28. februar 2019.

Energistyrelsen vil herefter tage stilling til godkendelse af miljøundersøgelserne med henblik på en eventuel tilladelse til projektet. De indkomne høringssvar vil indgå i en vurdering heraf.

Kontakt:

Spørgsmål til VVM-redegørelsen kan rettes til Energistyrelsen til Søren Keller på tlf. 3392 6690 eller Maria Louise Flachs på tlf. 3392 7548 samt per mail til open-door@ens.dk.