Få vores nyheder på mail

Rapport: Her er best practice inden for energimærkning af bygninger

Nyhed   •   Jun 12, 2020 15:38 CEST

Billede: X-tendo

Hvordan ser fremtidens energimærkning af bygninger ud? EU-projektet X-tendo har til formål at samle best practice inden for energimærkning af bygninger og udvikle ideer til fremtidens energimærkning. Som del i arbejdet udgiver X-tendo nu rapporten Energy Performance Certificates – Assesing their Status and Potential, der kortlægger landenes tilgange til energimærkning. Energistyrelsen deltager sammen med række projektpartnere fra andre EU-lande i projektet.

Rapporten kortlægger best practice fra medlemslandenefor at skabe rammerne for effektive energimærkningsordninger i alle medlemslande. Formålet er at få flere bygningsejere til at gennemføre energirenoveringer, så energiforbruget i den samlede europæiske bygningsmasse sænkes. Det danske energimærke fremhæves som et eksempel på, at energimærkningen kan mere end blot at give et status på bygningens energimæssige tilstand.

Kortlægning er første skridt – 10 tiltag på vej

I rapporten afdækkes de forskellige tilgange til energimærkning i medlemslandene. Regler og tilgange for energimærkning varierer betydeligt fra land til land, hvilket har medført en svingende kvalitet og tillid til mærket i nogle lande. Med rapporten er der nu et værktøj, hvor landene kan hente inspiration til effektive tiltag fra hinanden og derved løfte niveauet for energimærker i hele EU.

Energistyrelsen arbejder nu sammen med de øvrige projektpartnere på at udvikle 10 konkrete tiltag, som skal udvikle fremtidens energimærkeordning. Tiltagene skal være med til at skabe bedre energimærker i alle medlemslandene og medvirke til, at flere bygningsejere gennemfører energieffektiviseringer.

Læs rapporten Energy Performance Certificates – Assesing their Status and Potential (engelsk)

Læs mere om energimærkning af bygninger på Energistyrelsens hjemmeside

Fakta

  • X-tendo består af 13 projektpartnere fra 9 lande. Projektpartnere er en blanding af myndigheder og institutioner med særlig viden om energimærkning fra Belgien, Danmark, Estland, Grækenland, Italien, Polen, Portugal, Rumænien og Storbritannien.
  • Projektet modtager støtte fra EU's Horizon 2020 program for forskning og innovation og løber fra september 2019 og frem til 2022.
  • Projektet omhandler udviklingen af den næste generation af energimærker ved at udvikle 10 tiltag, som vil kunne indgå i fremtidens energimærkningsordning i Europa.

Kontakt

Casper Thielsen, Fuldmægtig, Energistyrelsen, 5167 4322, catn@ens.dk