Gå til indhold
Billede: Unsplash
Billede: Unsplash

Nyhed -

Spørgeskema: Hvilken rolle spiller frekvensforvaltningen i den grønne dagsorden?

Energistyrelsen opfordrer relevante parter til at besvare spørgeskema om frekvensadministration og klimatiltag. Spørgeskemaet er offentliggjort af en europæisk ekspertgruppe, der undersøger frekvensforvaltningens rolle ift. klimatiltag, og hvor Energistyrelsen på vegne af Danmark har formandsskabet sammen med Irland.


Trådløse teknologier forventes at spille en væsentlig rolle i den grønne omstilling både nationalt og internationalt. Alle trådløse kommunikationsteknologier bruger frekvenser. Derfor arbejder Energistyrelsen aktivt for at identificere og understøtte samspillet mellem frekvensadministration og klimatiltag blandt andet i en europæisk ekspertgruppe, som Energistyrelsen og den irske telemyndighed har formandsskabet for. Denne ekspertgruppe har netop offentliggjort et spørgeskema, som Energistyrelsen opfordrer relevante parter til at besvare. Det er eksempelvis interesseorganisationer eller virksomheder, som forventer at bruge trådløse teknologier til klimaløsninger, og som eventuelt har særlige behov ift. fremtidig frekvensforvaltning.

Spørgeskema om frekvensforvaltning og klima

Radio Spectrum Policy Group (RSPG) består af repræsentanter fra EU-medlemsstaterne og bistår og rådgiver Kommissionen om frekvenspolitiske spørgsmål. I 2020 nedsatte RSPG en arbejdsgruppe, der undersøger, hvordan forvaltningen af frekvenser på europæisk niveau kan bidrage til klimatiltag. Til brug for gruppens kommende rapport er der udarbejdet et spørgeskema, som retter sig mod brugere af frekvenser, herunder både televirksomheder og brugere af trådløse teknologier. Spørgsmålene omhandler blandt andet:

  • Samspillet mellem Europæiske klimainitiativer såsom Green Deal og ECO Design Direktivet og frekvenspolitik
  • Mulige initiativer der kan reducere CO2-aftrykket fra trådløse kommunikationsnet og trådløst udstyr i EU
  • Hvordan trådløse teknologier kan understøtte klimatiltag i andre sektorer
  • Brug af frekvenser til monitorering af klimaforandringer og indsamling af vejrdata
  • Mulighederne for at introducere klimatiltag i frekvenspolitik og –administration. 

Du finder spørgeskemaet samt yderligere information om gruppens arbejde findes her

Frist for svar er den 20. januar 2021.

Kontakt

Fuldmægtig Solveig Nisbeth Henriksen, sohe@ens.dk, +45 33 92 67 61
Fuldmægtig Víctor Fernández López, vfl@ens.dk, +45 33 92 68 32

Emner

Tags

Pressekontakt

Ture Falbe-Hansen

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46
Morten Christensen

Morten Christensen

Pressekontakt Teamleder for Presse & Kommunikation Energistyrelsen +45 33 92 68 58

Welcome to Energistyrelsen!

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark