Gå til indhold
Illustration: Fastnet bredbåndsabonnementer fordelt på downloadhastighed.
Illustration: Fastnet bredbåndsabonnementer fordelt på downloadhastighed.

Pressemeddelelse -

Antallet af højhastighedsabonnementer og datatrafik steg i anden halvdel af 2020

I anden halvdel af 2020 steg efterspørgslen på bredbåndsabonnementer med høje hastigheder. Derudover var både den mobile datatrafik og datatrafikken gennem fastnet bredbånd stigende. Det viser Energistyrelsens ”Telestatistik – andet halvår 2020” – baseret på tal fra teleselskaberne.

At vigtigheden af en hurtig bredbåndsforbindelse er stigende, afspejler sig i Energistyrelsens telestatistik for andet halvår 2020. Antallet af bredbåndsabonnementer via fastnettet med mindst 100 Mbit/s i downloadhastighed steg fortsat i slutningen af 2020. Fra første halvår til andet halvår 2020 er antallet af bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s i downloadhastighed steget med 17 pct., hvilket betyder, at 220.000 flere fastnet bredbåndskunder i perioden fik adgang til disse høje hastigheder. I alt havde 58 pct. af bredbåndsabonnementerne adgang til downloadhastigheder på mindst 100 Mbit/s.

Endvidere steg antallet af højhastighedsabonnementer på mellem 300 Mbit/s og 500 Mbit/s i downloadhastighed særligt kraftigt i andet halvår af 2020. Antallet af bredbåndsabonnementer mellem 300 Mbit/s og 500 Mbit/s blev således mere end firedoblet fra første halvår af 2020 til andet halvår af 2020. Dette er en væsentlig stigning sammenlignet med de tidligere år, som blandt andet skyldes hastighedsopgraderinger af eksisterende abonnementer. 

Figur 1. Udvikling i downloadhastighederne på de solgte abonnementer på bredbånd via fastnettet (Kilde: Telestatistikken 2. halvår 2020).

Fortsat forskel på udbud og efterspørgsel af højhastighedsabonnementer

Selvom antallet af højhastighedsabonnementer på mellem 300 Mbit/s og 500 Mbit/s steg kraftigt i andet halvår 2020, var der fortsat mange danskere, som ikke udnyttede muligheden for at købe et bredbåndsabonnement med de høje hastigheder. Mens 94 pct. af boliger og virksomheder i Danmark har adgang til et bredbåndsabonnement med mindst 300 Mbit/s i downloadhastighed, var kun 32 pct. af de solgte abonnementer med denne minimumshastighed.

Datatrafikken steg fortsat

Figur 2. Udvikling i up- og download datatrafik via hhv. fastnet- og mobilnettet. (Kilde: Telestatistikken 2. halvår 2020).

For mange danskere har 2020 været præget af både hjemmearbejde og generelt mere tid foran skærmen. Dette afspejler sig også i datatrafikken for andet halvår 2020, hvor den halvårlige stigning i trafikken igen er større end før pandemiens ankomst. Den gennemsnitlige månedlige fastnet datatrafik pr. bredbåndsabonnement steg således med 44 GB mellem første og andet halvår af 2020, hvilket betyder, at en husstand eller virksomhed med et fastnetbredbåndsabonnement i gennemsnit up- og downloadede 348 GB data pr. måned i andet halvår af 2020.

Den gennemsnitlige månedlige mobile datatrafik steg også relativt mere mellem første og andet halvår af 2020 end inden pandemiens ankomst, idet den gennemsnitlige månedlige mobile datatrafik steg med hele 2,4 GB mellem første og andet halvår af 2020.

Fakta

Se dataark med historiske baggrundsdata og teleselskabernes markedsandele for Internet, Mobiltelefoni, Fastnettelefoni samt et ’Øvrige ark’ med IPTV, bundlede tjenester mv.

Energistyrelsen udgiver halvårlige telestatistikker med oplysninger om udviklingen på det danske telemarked. Næste telestatistik bliver med samlede oplysninger for hele 2021. Denne telestatistik forventes offentliggjort i andet kvartal 2022.

Kontakt:

Fuldmægtig Laura Møller Nielsen, 33 95 08 22, lmnn@ens.dk

Pressekontakt: Fuldmægtig Laura Andersen, 33 95 09 06, lrsn@ens.dk

Related links

Emner

Tags


Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Pressekontakt

Ture Falbe-Hansen

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46
Morten Christensen

Morten Christensen

Pressekontakt Teamleder for Presse & Kommunikation Energistyrelsen +45 33 92 68 58

Laura Andersen

Pressekontakt Fuldmægtig +45 33 95 09 06

Relaterede nyheder

Velkommen til Energistyrelsen!

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark