Gå til indhold
Figur 1: Faktisk energiforbrug pr. kvartal i Danmark [PJ]
Figur 1: Faktisk energiforbrug pr. kvartal i Danmark [PJ]

Pressemeddelelse -

Energiforbruget faldt i de første ni måneder af 2020

Det faktiske energiforbrug faldt i de første ni måneder af 2020 med 8,1 pct. i forhold til samme periode året før. Forbruget af kul, olie og naturgas faldt, og specielt forbruget af jetbrændstof blev mere end halveret.

Energiforbruget i de første ni måneder af 2020 har været påvirket af nedlukningen som følge af Covid-19 og varmere vejr end sidste år. De vigtigste ændringer sammenlignet med samme periode sidste år er:

  • Forbruget af brændstof i transportsektoren faldt i 1.-3 kvartal. Der har især været et stort fald i forbruget af jetbrændstof, der faldt med 61,7 pct. i forhold til samme periode sidst år.
  • Kulforbruget i de centrale værker faldt med 12,8 pct. og er nu halveret i forhold til gennemsnittet de seneste 5 år.
  • Produktionen af strøm fra solceller var 22,5 pct. højere, fordi der er kommet flere solcelleanlæg i drift, og der har været flere solskinstimer end sidste år.
  • Vindkraftproduktionen steg med 2,9 pct., da det specielt i 1. kvartal 2020 blæste mere end sidste år.
  • Naturgas- og olieproduktionen faldt med hhv. 58,7 pct. og 32,6 pct. især på grund af den midlertidige nedlukning af Tyra-feltet.

Energiforbruget faldt i de første ni måneder af 2020

Det faktiske energiforbrug faldt i 1.-3 kvartal af 2020 med 8,1 pct. i forhold til samme periode året før. I samme periode faldt forbruget af olie, naturgas og kul med henholdsvis 16,3 pct.,15,7 pct. og 12,8 pct., mens forbruget af vedvarende energi steg med 4,0 pct. Den overvejende del af faldet i energiforbrug ses i forbruget af kul og naturgas, og skyldes bl.a. varmere vejr i 1.-3. kvartal af 2020 sammenlignet med samme periode sidste år.

I 1.-3. kvartal af 2020 var der således 3,2 pct. færre graddage sammenlignet med samme periode året før. Samtidig var vindkraftproduktionen 2,9 pct. højere i denne periode sammenlignet med samme periode i 2019 på grund af bedre vindforhold. Stigningen i vindkraftproduktionen bidrager til et fald i det samlede energiforbrug, da vindkraftanlæg producerer strøm uden tab af brugbar energi, mens el produceret på termiske kraftværker (med kul, gas og biomasse) også afstedkommer et konverteringstab.

Danmark havde en nettoimport af el i de første ni måneder af 2020 på 17,6 PJ, hvilket er en stigning af nettoimporten på 5,0 pct. i forhold til samme periode sidste år. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, var energiforbruget 7,6 pct. lavere i 1.-3. kvartal af 2020 i forhold til samme periode året før.

Stort fald i forbruget af jetbrændstof

Det lavere olieforbrug i de første 9 måneder af 2020 skyldes især et fald i forbruget af jetbrændstof på 61,7 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Forbruget af diesel- og fyringsolie samt benzin er faldet hhv. 11,8 pct. og 6,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det lavere forbrug af hhv. diesel- og fyringsolie samt benzin lå hovedsagelig i 2. kvartal. Forbruget af jetbrændstof ligger lavt i både 2. og 3. kvartal. Faldet i forbrug af jetbrændstof og benzin er sandsynligvis en følge af nedsat aktivitet i samfundet som følge af Covid-19.

Figur 2: Forbruget af Jetbrændstof - JP1 [TJ]

Figur 2 viser udviklingen i forbruget af jetbrændstof - JP1, som faldt med 61,7 pct. i 1.-3. kvartal af 2020 i forhold til samme periode sidste år. Sammenlignet med det gennemsnitlige JP1 forbrug i 1.-3. kvartal de seneste 5 år, var JP1 forbruget 59,2 pct. lavere i 1.-3. kvartal af 2020.

Lille stigning i forbruget af biomasse

Biomassen anvendes på de centrale værker i overvejende grad til kraftvarme­produktion, og forbruget følger derfor i vid udstrækning forbruget af fjernvarme. På figur 5 ses, hvordan forbruget af biomasse på de centrale værker hovedsageligt er i fyringssæsonen, mens biomasseforbruget er lavt hen over sommeren.

I 1.-3. kvartal af 2020 var forbruget af biomasse på de centrale værker 11,0 pct. højere end i tilsvarende periode i 2019. Forbruget af biomasse på de centrale værker vurderes hovedsagelig at være påvirket af omstillingen væk fra kul på de centrale værker.

I 1.-3. kvartal af 2020 var biomasseforbruget 14,1 pct. højere end det gennemsnitlige biomasseforbrug i 1.-3. kvartal de 5 forudgående år, hvilket afspejler, at flere centrale kraftværksanlæg er blevet ombygget til brug af biomasse de seneste år.

Figur 3: Biomasseforbrug på centrale værker [TJ]

Fald i kulforbruget

Figur 4 viser udviklingen i de centrale værkers kulforbrug. Forbruget af kul på de centrale værker følger ligeledes kraftvarmeproduktionen, og forbruget er derfor størst i de måneder, hvor fjernvarmeforbruget er højt. I 1.-3. kvartal af 2020 var kulforbruget på de centrale værker 13,9 pct. lavere end i samme periode i 2019. Sammenlignet med det gennemsnitlige kulforbrug på de centrale værker i 1.-3. kvartal de seneste 5 år var kulforbruget 52,0 pct. lavere i 1.-3. kvartal af 2020.

Figur 4: Kulforbrug på centrale værker [TJ]

Højere vindkraftproduktion og højere vindkraftandel

Figur 5 viser udviklingen i den danske vindkraftproduktion. Den samlede vindkraftproduktion i 1.-3. kvartal af 2020 var 2,9 pct. højere end i den tilsvarende periode af 2019. 1.-3. kvartal af 2020 var præget af en signifikant højere vindkraftproduktion i 1. kvartal, mens 2. og 3. kvartals vindkraftproduktion lå lidt under niveauet i 2. og 3. kvartal af 2019. På tilsvarende vis var den gennemsnitlige vindhastighed højere i 1. kvartal 2020 end i 1. kvartal 2019 og lavere i 2.-3. kvartal. Den samlede vindkraftproduktion i 1.-3. kvartal af 2020 var 19,9 pct. højere end gennemsnittet for perioden de forudgående 5 år.

Figur 5: Vindkraftproduktion [GWh]

På figur 6 ses udviklingen i vindkraftens andel af den indenlandske elforsyning. I 1.-3. kvartal af 2020 udgjorde vindkraftproduktionen 47,4 pct. af den indenlandske elforsyning mod 46,7 pct. i 1.-3. kvartal af 2019. Den gennemsnitlige vindkraftandel af den indenlandske elforsyning i samme periode de seneste 5 år udgjorde 40,1 pct.

Figur 6: Vindkraftens andel af elforsyning [pct.]

Stigning i elproduktion fra solceller

Figur 7 viser elproduktionen fra solceller. I 1.-3. kvartal af 2020 var elproduktionen fra solceller 2,5 pct. højere end i den tilsvarende periode i 2019. Udviklingen kan forklares med en kombination af idriftsættelse af nye solcelleanlæg siden 1. halvår 2019 og samtidig flere solskinstimer i 1.-3. kvartal af 2020 end i samme periode i 2019. Elproduktionen fra solceller i 1.-3. kvartal af 2020 var 47,9 pct. højere end den gennemsnitlige elproduktion fra solceller i samme periode de forudgående 5 år.

Figur 7: Elproduktion fra solceller [GWh]

Fald i energiproduktionen

I 1.-3. kvartal af 2020 faldt den samlede produktion af primær energi med 25,0 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Sammenlignet med samme periode i 2019 faldt produktionen af naturgas og råolie i 2020 med henholdsvis 58,7 og 32,6 pct., mens produktionen af vedvarende energi steg 7,8 pct. Faldet i olie og gasproduktionen skyldes primært en midlertidig lukning af Tyra-feltets anlæg i Nordsøen pga. genopbygning.

Tabel 1: Energiproduktion og energiforbrug i 1. - 3. kvartal af 2019 og 2020 [TJ]


Enhed TJ Primær energi-
produktion
Faktisk
Energiforbrug
Energiforbrug - korrigeret
for nettoimport af el
1. - 3. kvartal 2020 313.971 511.969 533.910
1. - 3. kvartal 2019 418.478 557.123 578.027
1. kvartal 2020 111.951 179.955 177.923
1. kvartal 2019 141.728 190.835 189.428
2. kvartal 2020 101.224 163.516 173.543
2. kvartal 2019 148.245 188.739 198.356
3. kvartal 2020 100.795 168.498 182.443
3. kvartal 2019 128.505 177.550 190.243

Kilde: Månedlig energistatistik

Kontaktinfo:

Ali Zarnaghi, Energistyrelsen, 33 92 68 40, aaz@ens.dk

Related links

Emner

Tags


Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Pressekontakt

Ture Falbe-Hansen

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46
Morten Christensen

Morten Christensen

Pressekontakt Teamleder for Presse & Kommunikation Energistyrelsen +45 33 92 68 58

Relaterede nyheder

Velkommen til Energistyrelsen!

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark