Gå til indhold
Figur 1 Faktisk energiforbrug pr. kvartal i Danmark [PJ]
Figur 1 Faktisk energiforbrug pr. kvartal i Danmark [PJ]

Pressemeddelelse -

Energiforbruget steg i de første ni måneder af 2021

Det faktiske energiforbrug steg i de første ni måneder af 2021 med 5,3 pct. i forhold til samme periode året før. Forbruget af alle brændsler steg i perioden.

Det højere energiforbrug i de første ni måneder af 2021 skyldes koldere vejr og dårligere vindforhold i perioden sammenlignet med sidste år. De vigtigste ændringer sammenlignet med samme periode sidste år er:

  • Kulforbruget i de centrale værker steg med 32,1 pct. Stigningen skyldes koldere vejr og en lavere produktion af strøm fra vindmøller, som betød større produktion på de centrale kraftværker. Vindkraftproduktionen faldt med 9,1 pct. i de første ni måneder af 2021, da middelvindhastigheden var betydeligt lavere end sidste år.

  • Forbruget af jetbrændstof var i de første ni måneder af 2021 3,7 pct. lavere end samme periode sidste år. Faldet er udtryk for, at forbruget faldt kraftigt i slutningen af 1. kvartal 2020, hvorefter det holdt sig på et stabilt lavt niveau i resten af 2020 og ind i første kvartal af 2021. I 2. og 3. af kvartal 2021 er forbruget atter steget. Ved udgangen af 3. kvartal lå forbruget højere end sidste år ved samme tid, men endnu ikke på niveau med det gennemsnitlige niveau for 3. kvartal i de sidste 5 år.

  • Produktionen af strøm fra solceller var 8,8 pct. højere, fordi der er kommet flere solcelleanlæg i drift.

  • Olie- og naturgasproduktionen faldt med hhv. 14,1 pct. og 9,5 pct.

Stigende energiforbruget i de første ni måneder

Det faktiske energiforbrug steg i de første ni måneder af 2021 med 5,3 pct. i forhold til samme periode året før. I samme periode steg forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende energi med henholdsvis 1,0 pct., 3,6 pct., 29,4 pct. og 8,7 pct. Den overvejende del af stigningen i energiforbruget skyldes koldere vejr og dårligere vindforhold i årets første ni måneder sammenlignet med samme periode sidste år.

I de første ni måneder af 2021 var der således 15,9 pct. flere graddage sammenlignet med samme periode året før. Samtidig var vindkraftproduktionen 9,1 pct. lavere i denne periode på grund af dårligere vindforhold. Fald i vindkraftproduktionen bidrager til en stigning i det samlede energiforbrug, da vindkraftanlæg producerer strøm uden tab af brugbar energi, mens el produceret på termiske kraftværker (med kul, gas og biomasse) også afstedkommer et konverteringstab.

Danmark havde en nettoimport af el i de første ni måneder af 2021 på 16,0 PJ, hvilket er et fald på 9,7 pct. i forhold til samme periode sidste år. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, var energiforbruget 4,6 pct. højere i de første ni måneder af 2021 i forhold til samme periode året før.

Stigende forbrug af jetbrændstof i 3. kvartal

I 3. kvartal 2021 steg forbruget af jetbrændstof markant i forhold til 1. og 2. kvartal 2021, og i forhold til 3. kvartal sidste år steg forbruget med 72,8 pct. Det samlede forbrug i de første ni måneder af 2021 lå dog 3,7 pct. lavere end forbruget i samme periode af 2020 og 56 pct. lavere end gennemsnittet i de sidste 5 år i samme periode. Det er udtryk for stigende rejseaktivitet i 3. kvartal 2021, men aktiviteten er dog stadig på et noget lavere niveau end før COVID-19-pandemien. Forbruget af diesel- og fyringsolie er steget med 2,1 pct. i de første ni måneder af 2021 i forhold til sidste år og men det er stadig4,3 pct. lavere end gennemsnittet i de sidste 5 år i samme periode. Forbruget af benzin i de første ni måneder er på samme niveau som sidste år og 3,5 pct. lavere end gennemsnittet de sidste 5 år.

Figur 2 Forbruget af JP1 [TJ]

Figur 2 viser udviklingen i forbruget af jetbrændstof - JP1, som faldt med 3,7 pct. i de første ni måneder af 2021 i forhold til samme periode sidste år. Sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug af JP1 i de første ni måneder af de seneste 5 år, var forbruget af JP1 56 pct. lavere i de første ni måneder af 2021.

Stigning i forbruget af biomasse

Biomasse anvendes på de centrale værker i overvejende grad til kraftvarme­produktion, og forbruget følger derfor i vid udstrækning forbruget af fjernvarme. På figur 3 ses, hvordan forbruget af biomasse på de centrale værker hovedsageligt sker i fyringssæsonen, mens biomasseforbruget er lavt hen over sommeren.

I de første ni måneder af 2021 var forbruget af biomasse på de centrale værker 53,0 pct. højere end i den tilsvarende periode i 2020. Det højere forbrug skyldes sandsynligvis en kombination af koldere vejr, der medfører øget forbrug af fjernvarme samt lavere vindkraftproduktion, der medfører øget behov for elproduktion på de termiske biomasseværker.

I de første ni måneder af 2021 var biomasseforbruget 64,8 pct. højere end det gennemsnitlige biomasseforbrug i samme periode de 5 forudgående år, hvilket bl.a. afspejler, at flere centrale kraftvarmeanlæg er blevet ombygget til brug af biomasse de seneste år.

Figur 3 Biomasseforbrug på centrale værker [TJ]

Stigning i kulforbruget

Figur 4 viser udviklingen i de centrale værkers kulforbrug. Forbruget af kul på de centrale værker følger ligeledes kraftvarmeproduktionen, og forbruget er derfor størst i de måneder, hvor fjernvarmeforbruget er højt. I de første ni måneder af 2021 var kulforbruget på de centrale værker 32,1 pct. højere end i samme periode i 2020. Sammenlignet med det gennemsnitlige kulforbrug på de centrale værker i tilsvarende periode de seneste 5 år var kulforbruget 27,4 pct. lavere i de første ni måneder af 2021.

Figur 4 Kulforbrug på centrale værker [TJ

Fald i vindkraftproduktion og lavere vindkraftandel

Figur 5 viser udviklingen i den danske vindkraftproduktion. Den samlede vindkraftproduktion i de første ni måneder af 2021 var 9,1 pct. lavere end i den tilsvarende periode af 2020, da især de 2 første måneder af 2021 var præget af signifikant lavere vindhastigheder sammenlignet med året før. Den samlede vindkraftproduktion i de første ni måneder af 2021 var 4,6 pct. højere end gennemsnittet for perioden de forudgående 5 år.

Figur 5 Vindkraftproduktion [GWh

På figur 6 ses udviklingen i vindkraftens andel af den indenlandske elforsyning. I de første ni måneder af 2021 udgjorde vindkraftproduktionen 41 pct. af den indenlandske elforsyning mod 46 pct. i samme periode året før. Den gennemsnitlige vindkraftandel har de seneste 5 år udgjort 42 pct. i årets første ni måneder.

Figur 6 Vindkraftens andel af elforsyning [pct.

Stigning i elproduktionen fra solceller

Figur 7 viser elproduktionen fra solceller. I de første ni måneder af 2021 var elproduktionen fra solceller 8,7 pct. højere end i den tilsvarende periode i 2020. Udviklingen skyldes idriftsættelse af nye solcelleanlæg. Ifølge Energistyrelsens Solcellestatistik er udbygningen med solcelleanlæg steget med 9,8 pct. det seneste år. Elproduktionen fra solceller i de første ni måneder af 2021 var 40,4 pct. højere end den gennemsnitlige elproduktion fra solceller i samme periode de forudgående 5 år.

Figur 7 Elproduktion fra solceller [GWh]

Fald i energiproduktionen

I de første ni måneder af 2021 faldt den samlede produktion af primær energi med 4,7 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Sammenlignet med samme periode i 2020 faldt produktionen af råolie og naturgas i 2021 med henholdsvis 14,1 pct., 9,5 pct., mens produktion af vedvarende energi steg med 3,8 pct. Stigning i produktionen af vedvarende energi skyldes hovedsagelig stigning i produktionen af bionaturgas.

Tabel 1: Energiproduktion og energiforbrug i de første ni måneder af 2020 og 2021 [TJ]

Enhed TJ Primær energi-

produktion

Faktisk energi-

forbrug

Energiforbrug korrigeret

for nettoimport af el

1. – 3. kvartal 2021 294.901 535.930 555.831
1. – 3. kvartal 2020 309.554 509.160 531.188
1. kvartal 2021 97.769 185.618 188.115
1. kvartal 2020 112.358 182.335 181.305
2. kvartal 2021 96.921 175.896 183.845
2. kvartal 2020 98.446 161.060 171.069
3. kvartal 2021 100.212 174.417 183.871
3. kvartal 2020 98.750 165.765 178.814

Kilde: Månedlig energistatistik

Kontaktinfo:

Ali Zarnaghi, Energistyrelsen, 33 92 68 40, aaz@ens.dk

Related links

Emner

Tags


Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Pressekontakt

Ture Falbe-Hansen

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Fuldmægtig +45 33 95 09 06

Relateret media

Relateret materiale

Velkommen til Energistyrelsen!

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark