Gå til indhold
De udvidede forundersøgelsesområder er skraveret i de orange områder. I de samlede forundersøgelsesområder i Østersøen vil der kunne placeres op til 3 GW havvind ifm. Energiø Bornholm.
De udvidede forundersøgelsesområder er skraveret i de orange områder. I de samlede forundersøgelsesområder i Østersøen vil der kunne placeres op til 3 GW havvind ifm. Energiø Bornholm.

Pressemeddelelse -

Energinet skal undersøge muligheder for at udvide Energiø Bornholm

Klima-, energi- og forsyningsministeren giver Energinet et nyt pålæg om at udvide de nuværende forundersøgelser ved Energiø Bornholm i Østersøen. Erfaringer fra andre havvindmølleprojekter viser, at det er hensigtsmæssigt at forundersøge et større område, fordi dele af arealerne måske viser sig ikke at kunne anvendes. Samtidig kan farvandet ved Bornholm være et relevant alternativ til Hesselø Havvindmøllepark, hvis den ikke kan realiseres.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har den 14. oktober 2021 givet et nyt pålæg om at udvide forundersøgelsesområdet ved Energiø Bornholm. Energinet modtog tilladelsen til at starte forundersøgelserne d. 22. juni 2021 og har derfor allerede skibe i søen for at undersøge havbund og miljøforhold i de områder, hvor det er politisk besluttet at opstille havvind.

Forundersøgelserne omfatter nu hele det orange område på kortet ovenfor, så der potentielt er plads til 3 GW havvind. Det er 1 GW mere end de 2 GW, der allerede er besluttet i Klimaaftalen af 22. juni 2020. En forudsætning for at have plads til mere havvind er, at grænsen rykkes ind til 15 km fra kysten.

Udbuddet af Hesselø Havvindmøllepark er sat på pause efter, at forundersøgelserne har vist, at der er områder med blød bund, som kunne indikere mindre favorable forhold end oprindeligt forudsat i finscreeningen af området. Hvis det viser sig, at området ved Hesselø ikke kan bruges, skal den planlagte havvindmøllepark her placeres et andet sted.

Placeringen ved Energiø Bornholm er ét ud af flere mulige alternativer til Hesselø, som Energistyrelsen er ved at undersøge. Styrelsen igangsatte 8. oktober 2021 ny finscreening efter områder til opstilling af havvind og herunder også efter alternativer til Hesselø Havvindmøllepark.

Området ved Bornholm kan også være relevant, hvis det politisk besluttes at udbygge med mere vind inden 2030. Pålægget giver udelukkende mulighed for at forundersøge områderne, og det vil kræve en ny politisk beslutning at anvende de udvidede områder til etablering af havvind.

Ud over havvindmølleparker i Østersøen omfatter pålægget forundersøgelser for kabelforbindelser mellem energiøen og havvindmølleparker, eksportkabler til Sjælland samt udlandsforbindelser til nabolande (interconnectorer).

Se koordinater for den statslige arealreservation til Energiøer i Østersøen.

Fakta:

  • Ifølge Klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020 skal der senest 2030 etableres to energiøer: Den ene i Nordsøen bestående af en kunstig ø-konstruktion tilknyttet 3 GW havvind med plads til 10 GW på sigt og den anden på Bornholm tilknyttet 2 GW havvind.
  • Partierne bag klimaaftalen er den 20. november 2020 blevet enige om, at havvindmølleparkerne ved energiø Bornholm skulle placeres 20 km fra kysten.
  • Klima-, energi- og forsyningsministeren gav den 30. november 2020 Energinet pålæg om at forberede forundersøgelser på havet for en energiø for de 2 GW havvind ud for energiøen i Østersøen, som forbindes til Bornholm.
  • Tilladelsen til at igangsætte forundersøgelser blev givet den 22. juni 2021.
  • Områderne forundersøges for at vurdere, om de er egnede til at etablere havvind. Hvis havvindmølleparkerne skal udvides til at rumme mere end 2 GW, kræver det en ny politisk beslutning.
  • Forundersøgelserne er et af de første skridt hen imod realiseringen af energiøerne og omfatter geofysiske (fx sonarundersøgelser, hvor man screener havbunden) og geotekniske undersøgelser (fx boringer ned i havbunden) samt miljømæssige undersøgelser (fx fisk, fugle og bunddyr).
  • Forundersøgelserne danner grundlag for en kommende strategisk miljøvurdering (SMV) af planen for Energiøen Bornholm og skal desuden mindske konstruktionsrisiko for fremtidige bygherrer for ø, net og havvindmølleparker.

Læs mere om energiøerne.

Kontakt:

Pressechef Ture Falbe-Hansen, mobil: 2513 7846, e-mail: tfh@ens.dk

Projektleder Susannah Keller Finn, tlf: 33 95 09 12, e-mail: shkf@ens.dk


Related links

Emner

Tags


Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Pressekontakt

Ture Falbe-Hansen

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Marie Helle Markussen

Pressekontakt Fuldmægtig +45 33 95 08 24

Relaterede nyheder

Velkommen til Energistyrelsen!

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark