Få vores nyheder på mail

Fleksible kulkraftværker styrker grøn omstilling i Kina

Pressemeddelelse   •   Jul 03, 2019 14:22 CEST

Et dansk-kinesisk energipartnerskab understøtter Kina i at øge fleksibiliteten på kulkraftværker. Det har medført mere grøn energi i elsystemet svarende til 9 af danmarkshistoriens største havvindmølleparker, og reduceret CO2-udledningen i et omfang, der svarer til 63 procent af CO2-udledningerne fra det danske energiforbrug.

På vejen mod et fossilfrit samfund, hvor mere vindenergi skal indpasses, er der behov for, at de kinesiske kulkraftværker skal kunne reagere hurtigt, når vindenergiproduktionen stiger eller falder. Fordi vindenergi varierer lige så meget som vinden blæser, kræver det avanceret planlægning at indpasse vindenergi i energisystemet, så den grønne energi bliver brugt optimalt.

Det kræver en stor omstilling af den nationale energiplanlægning, og det er en udfordring for mange af verdens største CO2-udledere – også for Kina. I 2016 gik 17 procent af Kinas samlede vindenergiproduktion til spilde, og nåede aldrig ud til forbrugerne, fordi energisystemet ikke kunne optage energien optimalt. I enkelte kinesiske regioner var tabet helt oppe på 50 procent, hvilket også medførte et meget dårligt afkast på investeringer i vindmøller.

Kina er verdens største CO2-udleder, og samtidig det land, som investerer mest i vedvarende energi. Omregnes de 17 procent til EU’s energiproduktion, ville det svare til, at over 80 procent af strømmen fra havvindmøller i hele EU aldrig ville nå ud til forbrugerne.

Danske erfaringer med 40 års grøn omstilling viser vejen

Kinesiske og danske myndigheder har siden 2005 samarbejdet om at styrke udviklingen af vindenergi i Kina. Danmark er et internationalt udstillingsvindue for grøn omstilling. Ved at overføre erfaringer og løsninger for langsigtet energipolitik udviklet over 40 år til andre lande, kan Danmark understøtte en global grøn omstilling og mangedoble effekten af den danske energimodel.

Næsten halvdelen af den danske elproduktion kommer i dag fra vindenergi, og Danmark har igennem mange år opbygget en stærk regulering og teknologi, der sikrer, at vindenergien indpasses optimalt i det danske energisystem. Det kræver de rigtige incitamenter, der gør det attraktivt for kraftværksproducenter at være mere fleksible. Og så kræver det tekniske løsninger, der muliggør, at kulkraftværkerne handler fleksibelt og fx kan skrue hurtigt ned for elproduktionen fra kul eller biomasse, når vinden blæser.

Energistyrelsen har gennem et samarbejde med China National Energy Administration delt de danske erfaringer omkring, hvordan det kan lade sig gøre at køre kulkraftværker fleksibelt, og hvordan man som både myndighed og kulkraftværk skubber denne udvikling i gang. Gennem kapacitetsopbygning og erfaringsdeling med kinesiske nøgleaktører er den unikke systemtænkning fra den danske energimodel blevet overført til verdens største energisystem.

Kina er i dag nået meget langt med at løse udfordringen og herigennem styrke integrationen af vedvarende energi og dermed forbedre businesscasen for at investere i vindenergi i Kina. De seneste tal viser, at den samlede mængde vindenergi, der går til spilde, er reduceret fra 17 procent i 2016 til 7 procent i 2018.

Myndighedssamarbejder baner vejen for attraktive grønne investeringer

Verdensmarkedet for grøn omstilling bliver større og større. I kampen for at begrænse klimaforandringerne, har verdenssamfundet behov for investeringer svarende til mindst 90.000 mia. kr. over de næste 11 år alene for at indfri de nationale klimabidrag for den grønne omstilling. Men investeringerne kommer ikke af sig selv; et stærkt investeringsklima kræver langsigtet klima- og energipolitik samt stabile rammevilkår for vedvarende energi.

I Kina betyder den højere udnyttelse af vindenergiproduktionen helt konkret, at de kinesiske vindproducenter får udbytte for i gennemsnit 93 procent af deres elproduktion i stedet for i gennemsnit 83 procent. Sammen med teknologiudviklingen, der nu betyder, at landvind er den billigste teknologi, når der skal sættes nye elproduktionsanlæg op i Kina, har fleksibilitet i kulkraftværker altså været en central faktor for at gøre det langt mere attraktivt at investere i kinesiske vindprojekter end for bare 4 år siden. På denne måde er det dansk-kinesiske myndighedssamarbejde katalysator for en omkostningseffektiv grøn omstilling. 

Fakta

  • Det dansk-kinesiske myndighedssamarbejde om energi drives af Energistyrelsen og finansieres af Udenrigsministeriet gennem Klimapuljen.
  • Samarbejdet ml. Kina og Danmark blev etableret i 2005, hvor den første bilaterale aftale om at fremme brugen af vindenergi i Kina blev underskrevet. I dag har samarbejdet fokus på at understøtte Kina i opfyldelsen af Parisaftalen og FN’s verdensmål for energi og klima.
  • Som en del af samarbejdet har Energistyrelsen sammen med China National Energy Administration gennemført en fokuseret indsats omkring øget fleksibilitet i kulkraftværker.
  • Energistyrelsen har derudover understøttet etableringen af et nationalt VE-center i Beijing - China National Renewable Energy Centre (CNREC). CNREC blev etableret i 2009, og Energistyrelsen samarbejder med CNREC om udviklingen af scenarier for Kinas elsektor frem mod 2050 til politiske beslutningstagere.
  • Danmark har 15 myndighedssamarbejder om energi med lande, der til sammen udleder mere end 60 procent af verdens CO2. Ved at opbygge viden og kapacitet i partnerlandenes nationale myndigheder, styrkes de politiske beslutningstagere til at træffe bæredygtige og omkostningseffektive energipolitiske beslutninger, der understøtter den globale grønne omstilling.

Kontakt: 

International kommunikationsrådgiver Mieke Bak Rasmussen, mobil: 33926784, email: mbrn@ens.dk

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.