Få vores nyheder på mail

Mere data skal fremme mere energieffektive bygninger

Pressemeddelelse   •   Jan 28, 2021 08:00 CET

Foto: Unsplash.

Der er store potentialer for at effektivisere energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Det kan dog være en udfordring at sammensætte et godt datagrundlag til at identificere potentialerne og målrette indsatsen mod de bygninger og tiltag, hvor det giver størst effekt.

Derfor bliver der nu, som et forsøg, etableret en såkaldt bygningshub, der samler de relevante data. Det sker som en del af klimaaftalen:

”Vi ved, at bygningsmassen står for en stor del af energiforbruget i Danmark. Derfor er der også et stort potentiale for effektivisering, og det er det potentiale, som vi nu vil forsøge at indfri ved at samle data, så alle aktørerne i energieffektiviseringsindsatsen – bygningsejere, energikonsulenter og -rådgivere og kommunale planlæggere - får et bedre vidensgrundlag at beslutte, rådgive og investere ud fra,” siger vicedirektør i Energistyrelsen Stig Uffe Pedersen.

Bygningshubben etableres i et tværoffentligt samarbejde, som udover Energistyrelsen også består af Aarhus Kommune, AffaldVarme Aarhus, Energinet og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE).

Parterne vil samle en række eksisterende data om bygninger og deres energiforbrug i en Bygningshub med afsæt i Aarhus. Bygningshubben skal skabe et bedre grundlag til eksempelvis analyser om, hvor der skal sættes ind, når man eksempelvis skal energirenovere. Målet er at få viden og erfaring med henblik på, at forligskredsen efterfølgende kan tage en beslutning om en eventuel etablering af en nationalt dækkende bygningshub.

Bygger på eksisterende data

Bygningshubben samler BBR-data samt data om vejr, bygningers energimærkning og varme- og elforbrug i et fælles system, således at disse data let kan tilgås og bringes i spil.

Ved at samle data kan virksomheder, borgere og kommuner få et overblik over, hvordan en given bygning præsterer i forhold til energiforbrug og samtidig få en indikation af, hvor der kan sættes ind med forbedringer.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, som skal bygge bygningshubben, har stor erfaring med sammenstilling af data:

”Vi ved af erfaring, at det giver en stor værdi, når vi samler data, så de kan kombineres på kryds og tværs. Der findes allerede gode data, som kan bidrage til forståelsen af bygningers energiforbrug. Nu skal vi så sørge for at de data kan tilgås og bruges f.eks. til at fremme energieffektivisering i bygninger,” siger vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Stine Leth Rasmussen.

62.000 århusianske kunder udgør testgrundlaget

Projektets muligheder skal i første omgang testes med data fra 62.000 kunder hos AffaldVarme Aarhus, og i Aarhus Kommune glæder man sig over, at byen er med fra projektets spæde begyndelse:

”Projektet understøtter i høj grad vores mål om CO2-neutralitet i 2030, vores energirenoveringsprojekter og vores klimadagsorden. Aarhus Kommune selv er en stor bygningsejer, og nu bliver det altså muligt at målrette og effektivisere energirenoveringen for en større del af Aarhus. Vi er glade for at være med til at starte projektet op og høste en masse erfaringer til gavn for os selv og på sigt forhåbentlig hele Danmark,” siger Henrik Seiding, direktør i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

Han suppleres af direktør i AffaldVarme Aarhus, Bjarne Munk Jensen:

”Optimering af energiforbrug og den grønne omstilling fylder naturligvis meget for os i AffaldVarme Aarhus. Vi har mange gode data om energiforbruget, og med bygningshubben får vi muligheden for at koble endnu flere data på, så vi får et mere detaljeret billede af, hvor der er effektiviseringsgevinster at hente”.

Også i Energinet er der begejstring over muligheden for koble data sammen:

”Det er helt oplagt, at vi med udgangspunkt i data fra DataHub også bidrager til digitaliseringen af energieffektiviseringen i Danmark. Særligt fordi data allerede er tilgængelige,” siger administrerende direktør for DataHub Martin Lervad Lundø.

Etableringen af bygningshubben er en del af klimaaftalen, og arbejdet med at udvikle den går i gang med det samme Det forventes, at de første resultater vil være klar efter sommeren. Testperioden for Bygningshubben afsluttes i 2022.

For yderligere info kontakt:

Pressemedarbejder Esben Oxenvad, Energistyrelsen, 3392 7443, egto@ens.dk

Presse- og kommunikationskonsulent, René Thunø, SDFE, 7254 5754, retje@sdfe.dk

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.