Få vores nyheder på mail

Mere end 5.000 adresser får støtte fra årets bredbåndspulje

Pressemeddelelse   •   Dec 21, 2020 11:33 CET

Billede: Colourbox

Der ligger hurtigt bredbånd under juletræet på mere end 5.000 adresser i år. Det gør der efter, at Energistyrelsen har udsendt tilsagn om tilskud til 100 bredbåndsprojekter med støtte fra statens bredbåndspulje. Ligesom sidste år er der flest adresser i Region Midtjylland, som bliver tilgodeset fra puljen.


Nu kan flere danskere se frem til hurtige bredbånds­forbindelser på hjemmekontoret efter at have fået tilsagn om tilskud via årets bredbåndspulje. I alt er der 5.044 adresser i de 100 projekter, der har modtaget tilsagn fra bredbåndspuljen 2020.

Efterspørgslen er større end nogensinde

Der har i 2020 været et rekordstort antal ansøgninger om tilskud fra bredbåndpuljen. 333 ansøgninger med samlet 8.549 adresser opfylder de krav, der gælder for puljen i 2020.

99 projekter med i alt 5.007 deltagende adresser har fået tilsagn om fuldt tilskud. 4.922 adresser ligger i landzone, mens 85 er beliggende i sommerhusområder. Geografisk er der flest adresser i Region Midtjylland (1.712 adresser), som bliver tilgodeset med fuldt tilskud fra årets pulje – efterfulgt af Region Hovedstaden (1.250 adresser) og Region Sjælland (1.135 adresser). 

Derudover er der givet tilsagn om delvist tilskud til ét projekt, som omfatter 37 adresser.

”Nogen vil måske undre sig over, at der er mange projekter fra Region Hovedstaden, som får tilskud i år. Vores analyser viser imidlertid, at det faktisk er i denne region, der er de største udfordringer i forhold til at sikre adgang til hurtigt bredbånd for alle. Selvom der er meget store byområder i Region Hovedstaden, er der nemlig også mere tyndt befolkede områder, hvor udbyderne ikke står i kø for at rulle hurtigt bredbånd ud”, fortæller vicedirektør i Energistyrelsen, Janni Torp Kjærgaard.


Tilskuddene fra bredbåndspuljen skal ses i lyset af, at der i store dele af Danmark stadigvæk bliver udrullet bredbånd på kommercielle vilkår.

”Vores sagsbehandlere står til rådighed for sparring med de projekter, som ikke kom igennem nåleøjet i år. Bredbåndsmarkedet udvikler sig hele tiden. Måske kan det lykkes for nogle at få udrulning på kommercielle vilkår, fordi der nu er samlet stor lokal opbakning til projektet. Eller også skal der ses på, hvad projekterne kan gøre for at kvalificere sig til tilskud, hvis de vælger at søge igen i 2021”, fortsætter Janni Torp Kjærgaard.

Bredbåndspuljen i 2021

Med den finanslovsaftale, der blev indgået den 6. december 2020, er der afsat 100 mio. kr. til bredbåndspuljen i 2021. Rammerne for 2021-puljen forventes at være på plads i løbet af foråret.

”Først ser vi på, om de justeringer, som blev gennemført forud for 2020-runden, har virket efter hensigten. Så kan ministeren og forligskredsen på den baggrund vurdere, om der også er behov for tilpasninger i forhold til 2021-runden”, afslutter Janni Torp Kjærgaard.

Om bredbåndspuljen

  • Bredbåndspuljen yder støtte til lokale bredbåndsprojekter i områder med dårlig dækning. Tilskud fra puljen kan bidrage til at etablere hurtigt bredbånd til boliger, virksomheder og sommerhuse, hvor dækningen ikke overstiger 10 Mbit/s download eller 2 Mbit/s upload. Byzoneadresser er ikke tilskudsberettigede.
  • Der er afsat 100 mio. kr. til bredbåndspuljen i 2020, heraf 3 mio. kr. til administration af ordningen. På grund af overførsel af tilbageførte eller ubrugte midler fra tidligere år er det i år muligt at give tilsagn om tilskud for knap 105,9 mio. kr.
  • Der er i 2020 givet tilsagn om fuldt tilskud til 99 projekter, som omfatter 5.007 adresser. Der er herudover givet tilsagn om delvist tilskud til et projekt, som omfatter 37 adresser. I alt får 100 projekter med samlet 5.044 adresser dermed tilskud.
  • Bredbåndspuljen blev introduceret i 2016. Rammerne for puljen blev justeret i 2018 og igen i 2020 for at målrette puljen mere mod de lokalområder, hvor behovet for at understøtte udrulningen af hurtigt bredbånd er størst.
  • Danmark er helt i front i forhold til de øvrige lande i Norden og Baltikum, når det drejer sig om at være forbundet til den digitale infrastruktur. I 2019 var 94 pct. af landets boliger dækket med fastnetbredbånd med mindst 100 Mbit/s download. Dermed havde Danmark den bedste dækning med hurtigt bredbånd sammenlignet med resten af Norden og Baltikum. Det viser rapporten ’Telecommunications Markets in the Nordic and Baltic Countries 2019’, som udkom i oktober 2020.


Kontakt

Chefkonsulent Henrik Kjær, 3392 7913, hkj@ens.dk

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.