Få vores nyheder på mail

Stort fald i forbruget af jetbrændstof under nedlukningen

Pressemeddelelse   •   Aug 21, 2020 09:49 CEST

Det faktiske energiforbrug faldt i første halvår af 2020 med 9,0 pct. i forhold til samme periode året før. Forbruget af kul, olie og naturgas faldt, og specielt forbruget af jetbrændstof blev mere end halveret.

Energiforbruget i første halvår af 2020 har været påvirket af nedlukningen som følge af Covid-19. De vigtigste ændringer sammenlignet med samme periode sidste år er:

  • Forbruget af brændstof i transportsektoren faldt. Normalt er olieforbruget højere i andet kvartal, men i 2020 faldt forbruget som følge af et stort fald i forbruget af jetbrændstof, (-56,3 pct. sammenlignet med 1. halvår 2019)
  • Kulforbruget i de centrale værker faldt med 25,3 pct. og er nu halveret i forhold til gennemsnittet de seneste 5 år.
  • Produktionen af strøm fra solceller var 21,1 pct. højere, fordi der er kommet flere solcelleanlæg i drift, og der har været flere solskinstimer end normalt i 1. halvår 2020.Vindkraftproduktionen steg med 9,9 pct., da det specielt i 1. kvartal 2020 blæste mere end sidste år.
  • Naturgas og olie produktionen faldt med hhv. 60,6 pct. og 34,6 pct. på grund af især den midlertidige nedlukning af Tyra-feltet.

Energiforbruget faldt i 1. halvår 2020

Det faktiske energiforbrug faldt i 1. halvår 2020 med 9,0 pct. i forhold til samme periode året før. I samme periode faldt forbruget af kul, olie og naturgas med henholdsvis 23,7 pct., 18,0 pct. og 13,9 pct., mens forbruget af vedvarende energi steg med 5,4 pct. Den overvejende del af faldet i energiforbrug ses i forbruget af kul og naturgas, og skyldes bl.a. varmere vejr i 1. halvår 2020 sammenlignet med 1. halvår sidste år.

I de første seks måneder af 2020 var der således 4,5 pct. færre graddage sammenlignet med samme periode året før. Samtidig var vindkraftproduktionen 9,9 pct. højere i denne periode sammenlignet med samme periode i 2019 på grund af bedre vindforhold.Stigningen i vindkraftproduktionen bidrager til et fald i det samlede energiforbrug, da vindkraftanlæg producerer strøm uden tab af brugbar energi, mens el produceret på termiske kraftværker (med kul, gas og biomasse) også afstedkommer et konverteringstab.

Danmark havde en nettoimport af el i de første seks måneder af 2020 på 7,7 PJ og det er en stigning af nettoimporten på 18,0 pct. i forhold til samme periode sidste år. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, var energiforbruget 8,4 pct. lavere i 1. halvår 2020 i forhold til samme periode året før.

Figur 1 Faktisk energiforbrug pr. kvartal i Danmark [PJ]

Stort fald i forbruget af jetbrændstof

Det lavere olieforbrug i de første 6 måneder af 2020 skyldes især fald i forbruget af diesel- og fyringsolie samt benzin på henholdsvis 15,3 pct. og 10,9 pct. samt et stort fald på 56,3 pct. i forbruget af jetbrændstof. Faldet i ikke mindst forbruget af jetbrændstof og benzin er sandsynligvis en følge af nedsat aktivitet i samfundet som følge af Covid-19.

Figur 2 Forbruget af gas-fyringsolie [TJ]

Figur 2 viser udviklingen i forbruget af diesel- og fyringsolie, som var 15,3 pct. lavere i 1. halvår af 2020 i forhold til samme periode sidste år. Sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug af diesel- og fyringsolie i 1. halvår de seneste 5 år var diesel- og fyringsolie forbruget 9,8 pct. lavere i første halvår af 2020.

Figur 3 Forbruget af benzin [TJ]

Benzinforbruget blev reduceret med 10,9 pct. i første halvår af 2020 i forhold til samme periode sidste år. Sammenlignet med det gennemsnitlige benzinforbrug i 1. halvår de seneste 5 år var benzinforbruget 10,6 pct. lavere i første halvår af 2020.

Figur 4 Forbruget af jetbrændstof - JP1 [TJ]

Figur 4 viser udvikling i forbruget af jetbrændstof - JP1, som faldt med 56,3 pct. i 1. halvår af 2020 i forhold til samme periode sidste år. Sammenlignet med det gennemsnitlige JP1 forbrug i 1. halvår de seneste 5 år var JP1 forbruget 53,1 pct. lavere i første halvår af 2020.

Lille stigning i forbruget af biomasse

Biomassen anvendes på de centrale værker i overvejende grad til kraftvarme­produktion, og forbruget følger derfor i vid udstrækning forbruget af fjernvarme. På figur 5 ses, hvordan forbruget af biomasse på de centrale værker hovedsageligt er i fyringssæsonen, mens biomasseforbruget er lavt hen over sommeren.

I 1. halvdel af 2020 var forbruget af biomasse på de centrale værker 6,8 pct. højere end i tilsvarende periode i 2019. Forbruget af biomasse på de centrale værker vurderes hovedsagelig at være påvirket af omstillingen væk fra kul på de centrale værker.

I 1. halvdel af 2020 var biomasseforbruget 10,2 pct. højere end det gennemsnitlige biomasseforbrug i tilsvarende halvår de 5 forudgående år, hvilket afspejler, at flere centrale kraftværksanlæg er blevet ombygget til brug af biomasse de seneste år.

Figur 5 Biomasseforbrug på centrale værker [TJ]

Fald i kulforbruget

Figur 6 viser udviklingen i de centrale værkers kulforbrug. Forbruget af kul på de centrale værker følger ligeledes kraftvarmeproduktionen, og forbruget er derfor størst i de måneder, hvor fjernvarmeforbruget er højt. I 1. halvår af 2020 var kulforbruget på de centrale værker 25,3 pct. lavere end i første halvår af 2019. Sammenlignet med det gennemsnitlige kulforbrug på de centrale værker i 1. halvår de seneste 5 år var kulforbruget 50,5 pct. lavere i første halvår af 2020.

Figur 6 Kulforbrug på centrale værker [TJ]

Højere vindkraftproduktion og højere vindkraftandel

Figur 7 viser udviklingen i den danske vindkraftproduktion. Den samlede vindkraftproduktion i 1. halvår af 2020 var 9,9 pct. højere end i den tilsvarende periode af 2019. 1. halvår 2020 var præget af en signifikant højere vindkraftproduktion i 1. kvartal, mens 2. kvartals vindkraftproduktion lå lidt under niveauet i 2. kvartal 2019. På tilsvarende vis var den gennemsnitlige vindhastighed også højere i 1. kvartal 2020 end i 1. kvartal 2019 og lavere i 2. kvartal. Den samlede vindkraftproduktion i 1. halvår af 2020 var 26,3 pct. højere end gennemsnittet for perioden de forudgående 5 år.

Figur 7 Vindkraftproduktion [GWh]

På figur 8 ses udviklingen i vindkraftens andel af den indenlandske elforsyning. I 1. halvår af 2020 udgjorde vindkraftproduktionen 50 pct. af den indenlandske elforsyning mod 48 pct. i 1. halvår af 2019. Den gennemsnitlige vindkraftandel af den indenlandske elforsyning i samme periode de seneste 5 år udgjorde 42 pct.

Figur 8 Vindkraftens andel af elforsyning [pct.]

Stigning i elproduktion fra solceller

Figur 9 viser elproduktionen fra solceller. I 1. halvår af 2020 var elproduktionen fra solceller 21,1 pct. højere end i den tilsvarende periode i 2019. Udviklingen kan forklares med en kombination af idriftsættelse af nye solcelleanlæg siden 1. halvår 2019 og samtidig flere solskinstimer i 1. halvår 2020 end i samme periode i 2019.Elproduktionen fra solceller i 1. halvår af 2020 var 50 pct. højere end den gennemsnitlige elproduktion fra solceller i samme periode de forudgående 5 år. Solcellekapaciteten steg med 18,4 pct. i slutning af perioden i forhold til samme tidspunkt året før.

Figur 9 Elproduktion fra solceller [GWh]

Fald i energiproduktionen

I 1. halvår 2020 faldt den samlede produktion af primær energi med 26,5 pct. i forhold til 1. halvår 2019.

Sammenlignet med samme periode i 2019 faldt produktionen af naturgas og råolie i 2020 med henholdsvis 60,6 og 34,6 pct., mens produktionen af vedvarende energi steg 10,0 pct. Faldet i olie og gasproduktion skyldes midlertidig lukning af Tyra-feltets anlæg i Nordsøen pga. genopbygning.

Tabel 1: Energiproduktion og energiforbrug i 1. og 2. kvartal af 2019 og 2020 [TJ]


Enhed TJ Primær energi-
produktion
Faktisk energi-
forbrug
Korrigeret energiforbrug
for nettoimport af el
1. - 2. kvartal 2020 213.174 345.339 355.024
1. - 2. kvartal 2019 289.973 379.574 387.784
1. kvartal 2020 111.951 181.046 180.375
1. kvartal 2019 141.728 190.835 189.428
2. kvartal 2020 101.223 164.293 174.649
2. kvartal 2019 148.245 188.739 198.356

 Se baggrundsdata i den Månedlige energistatistik.

Kontaktinfo:

Ali Zarnaghi, Energistyrelsen, 33 92 68 40, aaz@ens.dk

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.