Få vores nyheder på mail

Stort fald i kulforbruget de første ni måneder af 2019

Pressemeddelelse   •   Nov 14, 2019 09:56 CET

Figur 1 Faktisk energiforbrug pr. kvartal i Danmark [PJ]

Det faktiske energiforbrug faldt i de første ni måneder af 2019 med 2,7 pct. i forhold til samme periode året før. Kulforbruget faldt mere end 40 pct. og er de seneste 5 år mere end halveret på de centrale værker.

Det faktiske energiforbrug faldt i 1.-3. kvartal 2019 med 2,7 pct. i forhold til samme periode året før. Forbruget af kul og naturgas faldt med henholdsvis 41,5 pct. og 6,3 pct. i de første ni måneder af 2019, mens forbruget af olie og vedvarende energi steg med henholdsvis 2,8 pct. og 1,5 pct.

Faldet i energiforbrug skyldes bl.a. lidt varmere vejr i 1.-3. kvartal 2019 sammenlignet med 1.-3. kvartal sidste år. I de første ni måneder af 2019 var der således 3,7 pct. færre graddage sammenlignet med samme periode året før. Samtidig var vindkraftproduktionen 19,9 pct. højere i denne periode sammenlignet med samme periode i 2018, dels på grund af øget kapacitet og dels på grund af bedre vindforhold. Stigningen i vindkraftproduktionen bidrager til et fald i det samlede energiforbrug, da vindkraftanlæg producerer strøm uden tab af brugbar energi, mens el produceret på termiske kraftværker (med kul, gas og biomasse) også afstedkommer et konverteringstab.

Danmark havde en nettoimport af el i de første ni måneder af 2019 på 16,9 PJ, svarende til 18,7 pct. af den samlede danske elforsyning. Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, var energiforbruget 2,4 pct. lavere i 1.-3. kvartal 2019 i forhold til samme periode året før.

Fald i forbruget af biomasse

Biomassen anvendes på de centrale værker i overvejende grad til kraftvarme­produktion, og forbruget følger derfor i vid udstrækning forbruget af fjernvarme. På figur 2 ses, hvordan forbruget af biomasse på de centrale værker hovedsagelig ligger i fyringssæsonen, mens biomasseforbruget er lavt hen over sommeren.

I 1.-3. kvartal 2019 var forbruget af biomasse på de centrale værker 12,7 pct. lavere end i tilsvarende periode i 2018. Forbruget af biomasse på de centrale værker vurderes at være påvirket af, at der i disse 9 måneder i 2019 var færre graddage og samtidig en højere vindkraftproduktion end i samme periode i 2018.

I 1.-3. kvartal 2019 var biomasseforbruget 6,3 pct. højere end det gennemsnitlige biomasseforbrug i tilsvarende kvartaler de 5 forudgående år, hvilket afspejler, at flere centrale kraftværksanlæg er blevet ombygget til brug af biomasse de seneste år. 

Figur 2: Biomasseforbrug på centrale værker [TJ]

Fald i kulforbruget

Figur 3 viser udviklingen i de centrale værkers kulforbrug. Forbruget af kul på de centrale værker følger ligeledes kraftvarmeproduktionen, og forbruget er derfor størst i de måneder, hvor fjernvarmeforbruget er højt. I 1.-3. kvartal 2019 faldt kulforbruget på de centrale værker 44,1 pct. i forhold til tilsvarende periode i 2018. Sammenlignet med det gennemsnitlige kulforbrug på de centrale værker i 1.-3. kvartal de seneste 5 år er kulforbruget faldet 54,5 pct.

Figur 3: Kulforbrug på centrale værker [TJ]

Højere vindkraftproduktion og højere vindkraftandel i 1.-3. kvartal af 2019

Figur 4 viser udviklingen i den danske vindkraftproduktion. Den samlede vindkraftproduktion i 1.-3. kvartal 2019 var 19,9 pct. højere end i den tilsvarende periode af 2018. Især i marts, maj og juli 2019 lå vindkraftproduktionen betydeligt højere end i samme måneder i 2018. Årsagen til den højere vindkraftproduktion i 1.-3. kvartal 2019 skyldes både en øget vindkraftkapacitet og gennemsnitligt højere vindhastigheder i forhold til samme periode i 2018. Den samlede vindkraftproduktion i 1.-3. kvartal 2019 var 22,3 pct. højere end gennemsnittet for perioden de forudgående 5 år. 

Figur 4: Vindkraftproduktion [GWh]

På figur 5 ses udviklingen i vindkraftens andel af den indenlandske elforsyning. I 1.-3. kvartal 2019 udgjorde vindkraftproduktionen 47 pct. af den indenlandske elforsyning mod 39 pct. i 1.-3. kvartal 2018. Den gennemsnitlige vindkraftandel af den indenlandske elforsyning i samme periode de seneste 5 år udgjorde 38 pct.

Figur 5: Vindkraftens andel af elforsyning [pct.]

Stigning i elproduktion fra solceller

Figur 6 viser elproduktionen fra solceller. I 1.-3. kvartal 2019 var elproduktionen fra solceller 2,7 pct. højere end i den tilsvarende periode i 2018. Udviklingen kan forklares med en kombination af idriftsættelse af nye solcelleanlæg i 1.-3. kvartal 2019, men samtidig færre solskinstimer end i 1.-3. kvartal 2018. Elproduktionen fra solceller i 1.-3. kvartal 2019 var 32,9 pct. højere end den gennemsnitlige elproduktion fra solceller i de forudgående 5 år.

Figur 6: Elproduktion fra solceller [GWh]

Fald i energiproduktionen

I 1.-3. kvartal 2019 faldt den samlede produktion af primær energi med 3,0 pct. i forhold til 1.-3. kvartal 2018.

Sammenlignet med samme periode i 2018 faldt produktionen af naturgas og råolie i 2019 med henholdsvis 10,2 og 2,1 pct., mens produktionen af vedvarende energi steg 2,0 pct.

Enhed: TJ Primær energiproduktion Faktisk energiforbrug Energiforbrug korrigeret for nettoimport af el
1.-3. kvartal 2019 417.479 552.994 574.083
1.-3. kvartal 2019 430.223 568.329 588.409
1. kvartal 2019 145.720 193.936 192.529
1. kvartal 2018 154.065 214.187 212.856
2. kvartal 2019 143.588 182.487 192.105
2. kvartal 2018 135.932 174.750 184.449
3. kvartal 2019 128.170 176.571 189.449
3. kvartal 2018 140.227 179.392 190.678

Kilde: Månedlig energistatistik

Kontaktinfo:

Ali Zarnaghi, Energistyrelsen, 33 92 68 40, aaz@ens.dk

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.