Få vores nyheder på mail

Tilladelser til Baltic Pipe projektet er udstedt

Pressemeddelelse   •   Okt 25, 2019 10:04 CEST

Figur: Linjeføringen af Baltic Pipe rørledningen. Kilde: Energinet, Gaz System.

Det dansk-polske rørledningsprojekt har fået tilladelse til at anlægge en naturgasledning på det danske havområde.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i dag meddelt en tilladelse til Energinet til en delstrækning af Baltic Pipe naturgasrørledning på søterritoriet og kontinentalsoklen i Nordsøen og Lillebælt og en tilladelse til Gaz-System S.A på søterritoriet og kontinentalsoklen i Østersøen. Miljøstyrelsen meddelte den 12. juli 2019 tilladelse til landdelen af projektet.

Baltic Pipe ventes at bidrage til en omstilling i Polen fra kul til naturgas, der vil reducere udledningen af drivhusgasser. Derudover vurderes Baltic Pipe samlet set at øge forsyningssikkerheden for naturgas i Danmark, da der etableres en direkte adgang til den norske opstrømsrørledning, Europipe II, til det danske gassystem.

Rørledningsprojektet

Rørledningen i dansk farvand er en del af et større projekt, som skal transportere naturgas fra Norge til Polen. Rørledningsprojektet løber fra Europipe II i den danske del af Nordsøen, tværs over Danmark blandt andet gennem Lillebælt, i den danske, svenske og polske del af Østersøen for til sidst at gå i land ved Niechorze eller ved Rogowo i Polen. (figur 1).

Baltic Pipe projektets kapacitet ved fuld udnyttelse er 10 mia. m3 naturgas pr. år. Den samlede længde på rørledningsruten er projekteret til ca. 850 km, hvoraf ca. 105 km af ruten er i dansk farvand i Nordsøen samt 4 km i dansk farvand i Lillebælt og 133 km i Østersøen. Ifølge selskabernes tidplan forventes etableringsaktiviteterne at starte i begyndelsen af 2020, og være afsluttet i 2022.

Den danske del af rørledningsprojektet

I etableringstilladelserne er fastsat en række vilkår for at sikre, at etablering og drift af rørledningsprojektet til havs sker miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarlig, herunder blandt andet vilkår til minimering af påvirkning på mennesker, marsvin, havterner og ålegræs.

Selskaberne har udført en række undersøgelser i Nordsøen, Lillebælt og Østersøen. Flere rutealternativer har været undersøgt i det danske havområde, herunder en ruteføring gennem et Natura 2000-område i Lillebælt og en ruteføring udelukkende til havs. En rute gennem et Natura 2000-området kan kun vælges, hvis der ikke er et rimeligt alternativ uden om Natura 2000-området, med mindre andre hensyn er så tungtvejende, at en rute gennem et Natura 2000-område er den eneste mulighed. Ruten, der meddeles tilladelse til i Nordsøen og Lillebælt, går uden om Natura 2000-områder, og vurderes derfor til at være et rimeligt alternativ. En ruteføring udelukkende til havs blev undersøgt af bygherrerne i de indledende faser, men blev fravalgt, da ruten hverken var økonomisk eller teknisk realiserbart, og kunne få betydelige konsekvenser for den marine natur, især i lavvandede havområder.

Energistyrelsen finder, at rørledningsprojektet til havs kan etableres og drives uden uacceptable påvirkninger af miljøet og sikkerheden, hvis rammerne for projektets etablering og drift som beskrevet i den forelagte ansøgning og miljøkonsekvensrapport, herunder de afværgeforanstaltninger, som er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten bliver gennemført og vilkårene for tilladelse overholdt.

Læs mere om Baltic Pipe tilladelserne og det bagvedliggende materiale.

Kontakt:

Pressechef Ture Falbe-Hansen, mobil: 25 13 78 46, e-mail: tfh@ens.dk

Kontorchef Carl-Christian Munk-Nielsen, tlf: 33 92 79 02, e-mail: ccmn@ens.dk 

Chefkonsulent Katja Scharmann, tlf: 33 92 66 72, e-mail: ksc@ens.dk

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.